Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Udlejer af udstyret er LejAnlæg ApS, CVR DK-39387336. Forsikring ved Alm. Brand Forsikring.

Alle reservationer / bookinger udført med betalingskort eller MobilePay via. vores online shop, hæves først ved kundens modtagelse af udstyret (afhentning på lager eller levering af os). Foruden kortbetaling kan der betales med MobilePay ved afhentning/levering, bankoverførsel/faktura/EAN eller med Dankort i de fleste af vores butikker. 

Lejer er selv forpligtet til at kontrollere, at det lejede udstyr er fuldt funktionsdygtigt, samt at der ikke er mangler, før det tages ud af vores lager. Det lejede udstyr må kun benyttes af hertil instruerede personer samt fagfolk. Herudover er lejer selv forpligtet til:
– At aflevere det lejede udstyr i samme stand, som lejer modtog det samt rengøre udstyret.
– At overholde den aftalte tidsramme ift. aflevering. Afleveres det først næstkommende åbningsdag efter aftalte tidsramme opkræves 50% ekstra af den samlede lejepris. Afleveres det efter første åbningsdag efter aftalte tidsramme opkræves 100% ekstra af den samlede pris per uge.
– At betale den fulde kostpris for udstyret, hvis det ikke er tilbageleveret inden for 7 dage efter den aftalte tidsramme.

Al udstyr er udlejers ejendom og kan hverken sælges eller pantsættes. Udstyret må ikke videreudlejes. Lejer af udstyret er økonomisk ansvarlig overfor udlejer i tilfælde af defekter, manglende aflevering eller for sent afleveret udstyr. Herunder også tab for udlejer i forbindelse med andre udlejninger i reparationsperioden.
Lejer skal have en dækkende forsikring af det lejede udstyr og skal på forlangende kunne forevise police på denne (eksempelvis indboforsikring).
Udlejer er ikke ansvarlig overfor lejer, ej heller i forbindelse med ildebrand, kortslutning og andre skader, i tilfælde af at udstyret forårsager dette. Lejer er forpligtet til at dække alle økonomiske omkostninger inkl. advokat, retsgebyrer mv. for både udlejer og lejer ved tilfælde af retssag.
Udlejer vil opkræve et gebyr på 250kr. for en returneret udlejning, hvor kabler ikke er oprullet som ved modtagelse. Udlejer vil opkræve et gebyr for rensning af kabler, der måtte være tilsmudset med eksempelvis væsker, tape- og limrester, stearin, jord m.v.. Udlejer vil opkræve et gebyr for udstyr, der ikke er rengjort, dog med undtagelse af materiel, hvor der medfølger rengøring.
Du skal være myndig for at acceptere handelsbetingelserne. Er du under 18 og ønsker at afhente udstyret, kan du skrive en e-mail til info@lejanlæg.dk og forespørge en accept på dette.

Vores udstyr kan variere fra ét lager og til et andet. Det er vores absolutte fokus at levere det bedst tænkelige udstyr til dig og vi vil derfor også variere udstyret efter festtypen, hvis vi finder dette nødvendigt.
Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl, tab og andre udgifter, som opstår i forbindelse med eller som følge af funktionsfejl.

Du bør være opmærksom på, at fortrydelsesretten frafalder ved bookingen, da der er tale om aftale om brugsret. 
Annullering af ordrer skal ske senest 5 døgn inden afhentningsdatoen. Modtager vi først annulleringen senere end 5 døgn før afhentningsdagen, vil du blive opkrævet det fulde lejebeløb.

Vores udstyr indeholder i nogle tilfælde GPS-tracking og kan spores i hele Europa. Vi modtager besked, når udstyret ændrer væsentlig placering.

Vi opbevarer dine personoplysninger iflg. GDPR. Nogle af vores lagre drives af andre virksomheder, hvorfor du bekræfter, at dine oplysninger deles med det enkelte lager for at ekspedere din ordre.