HANDELS- OG UDLEJNINGSBETINGELSER
Udlejer: LejFesten ApS, CVR DK-39387336, herefter kaldet “LejFesten”.
Lejer/kunde: Den person eller virksomhed, der afgiver bestilling, herefter kaldet “kunden”.
Aftalegrundlag og leveringsform
Disse betingelser gælder for al udlejning, levering og afhentning via Lejfesten.dk, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Den valgte leveringsform og lejeperiode fremgår af ordrebekræftelsen og har forrang ved uoverensstemmelser.
Lejfesten tilbyder typisk følgende leveringsformer:
A) Selvhenter (kunden afhenter og returnerer selv)
B) FLEXLevering (levering og afhentning kan ske op til 3 hverdage før/efter brugsdato)
C) Levering til kantsten (levering og afhentning ved kantsten/afleveringssted)
D) Levering og opsætning (inkl. nedpakning og afhentning, medmindre andet fremgår)Booking, betaling og faktura
Bookingen er bindende, når kunden modtager ordrebekræftelsen.
Betalingsvilkår fremgår af ordrebekræftelsen/fakturaen. LejFesten kan kræve forudbetaling og/eller depositum afhængigt af ordretype og risiko.Afbestilling og udeblivelse
Afbestilling skal ske skriftligt til info@lejfesten.dk.
Afbestilling skal ske senest 10 døgn før udlevering/levering.
Afbestilles senere end 10 døgn før, eller udebliver kunden ved afhentning/levering uden aftale: 100% af lejen faktureres.
Specialproducerede/særbestilte ydelser, udstyr eller dele heraf (fremstillet/tilpasset efter kundens anvisninger) kan ikke afbestilles uanset tidspunkt.
Eventuel fortrydelsesret gælder kun i det omfang loven kræver. (Udlejning til en konkret dato/periode er typisk undtaget.)Kontrol af materiel (vigtig!)
Kunden skal kontrollere udstyr og tilbehør ved afhentning/modtagelse.
Mangler eller fejl skal meldes straks og senest samme dag.
Det er kundens ansvar at sikre, at alt er med fra lageret, når udstyret forlader LejFesten (gælder også ved levering: tjek ved modtagelse).Brug af udstyr, fremleje og ansvar
Udstyret er LejFestens ejendom og må ikke sælges, pantsættes eller på anden måde disponeres over.
Kunden hæfter for udstyret i hele lejeperioden, herunder (ikke begrænset til) forkert brug, overbelastning, væske, brand-/røgskader, tyveri og bortkomst.
Kunden bør sikre sig, at egen indbo-/erhvervsforsikring dækker indlejet udstyr.
Hvis udstyret fremlejes af kunden til tredjepart, hæfter kunden fortsat fuldt ud overfor LejFesten uanset fremleje.Returnering, nedpakning og rengøring
Udstyret skal returneres/udleveres til afhentning til aftalt tidspunkt og i samme stand som modtaget og almindeligt rengjort.
Udstyr og tilbehør skal være nedpakket på samme måde som ved modtagelse, medmindre LejFesten er bestilt til at nedpakke.
Kabler skal være rene og returneres oprullet som ved modtagelse.
Overholdes ovenstående ikke, faktureres efter medgået tid, dog minimum 30 min.Forsinket aflevering eller manglende udlevering til afhentning
Ved aflevering senere end aftalte tidspunkt (selvhenter) opkræves ekstra leje: 100% af den samlede lejepris pr. påbegyndt uge, indtil udstyret er returneret.
Hvis udstyr ikke kan afhentes som aftalt pga. kundens forhold (manglende adgang, ingen kontaktperson, udstyr ikke samlet/tilgængeligt mv.), kan LejFesten opkræve genkørsel, ventetid og ekstraarbejde.
Returneres/udleveres udstyret ikke senest 14 dage efter aftalt retur/afhentning (uden skriftlig forlængelse), kan LejFesten fakturere genanskaffelsesværdi (nypris). Ekstra leje frem til dette tidspunkt bortfalder ikke.Levering/opsætning/afhentning: adgang, hindringer, elevator og forgæves kørsel
Kunden skal sikre fri og sikker adgang til leverings-/opsætnings-/afhentningssted.
Hvis der på lokationen er trapper, trin, smalle passager, etager, lange bæreafstande eller andre hindringer, skal dette oplyses skriftligt til LejFesten ved bestilling.
LejFesten kører som udgangspunkt med 1 mand pr. bil og kan kun transportere udstyret dertil, hvor 1 mand kan få det sikkert frem.
Hvis udstyret ikke kan komme ind i elevator, eller adgangsforholdene ikke er som oplyst, er LejFesten ikke forpligtet til at bringe udstyret videre end til det sted, hvor det ikke længere er praktisk eller sikkert muligt.
Kunden skal være kontaktbar ved ankomst og sikre adgang (kontaktperson, nøgler/adgangskoder, reserveret adgang mv.).
Hvis LejFesten ikke kan få adgang eller kontaktpersonen ikke er kontaktbar ved ankomst, venter LejFesten op til 15 min. på lokationen. Herefter registreres besøget som forgæves kørsel, og bilen kører videre.
Forgæves kørsel krediteres ikke (hverken transport, tid eller leje/udstyr). Genkørsel sker på kundens regning.
Lejfesten tilstræber at levere/afhente inden for den tidsramme kunden har angivet, men vi kan ikke garantere præcise tidspunkter. Tidspunkter kan påvirkes af trafik, uheld, vejr, adgangsforhold og øvrige praktiske forhold.Ekstraarbejde og ventetid
Hvis udstyret ikke er nedpakket/klargjort som aftalt ved afhentning, eller hvis udstyret pludselig skal bæres via trapper/lange afstande mv., faktureres ekstraarbejde som arbejdstid eller gældende timepris.
Al ventetid udover 15 min. efterfaktureres som arbejdstid.
Ekstraarbejde kan faktureres uden varsel, da det konstateres på stedet, mens opgaven er i gang.Skader, ansvar og forsikring
Kunden har det fulde ansvar for udstyret fra udlevering/levering til returnering/afhentning (jf. leveringsform og ordrebekræftelse).
Skader på udstyret i lejeperioden (herunder men ikke begrænset til tab, tyveri, væsker, brand-/røgskader, fejlbetjening, overbelastning) betales af kunden.
Kunden er ansvarlig for skader på omgivelser og ejendom, som opstår ved kundens brug/flytning/opsætning af udstyret.
Ved levering/opsætning udført af LejFesten gælder: Kunden anviser adgangsvej og placering og skal sikre egnede adgangsforhold, underlag og praktiske forhold, så arbejdet kan udføres forsvarligt. LejFesten er ikke ansvarlig for skader på bygning/inventar, som skyldes kundens anvisninger eller forhold på stedet, medmindre skaden skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra LejFestens side.
Hvis der opstår en skade, skal det meddeles straks (og senest samme dag), og kunden skal medvirke til dokumentation (fotos/video og beskrivelse af hændelsen).
Eventuelt erstatningsansvar kan aldrig overstige den betalte leje for den konkrete ordre. Begrænsningen gælder dog ikke ved personskade, forsæt/grov uagtsomhed eller hvor ufravigelige regler kræver andet.Parkering og parkeringsafgifter
Hvis LejFesten modtager parkeringsafgifter/bøder som følge af kundens anviste parkerings-/standsningområde eller manglende mulighed for parkering tæt på leverings-/afhentningsstedet, viderefaktureres parkeringsafgiften til kunden med dokumentation.Ret til at afvise udlejning / nægte udlevering
LejFesten forbeholder sig retten til at afvise en udlejning eller nægte udlevering/levering, hvis der vurderes, at ordren eller omstændighederne er suspekte, risikofyldte eller uafklarede.ID og verifikation
Ved udlevering (afhentning eller levering) kan LejFesten kræve, at kunden fremviser gyldigt billede-ID (kørekort eller pas).
LejFesten kan desuden kræve MitID-verifikation for at bekræfte kundens identitet, kontaktoplysninger og adresse.GPS-tracking
Noget udstyr kan indeholde GPS-tracking-udstyr af hensyn til tyverisikring. Behandling sker efter privatlivspolitikken.Rykker, renter og inkasso
Ved for sen betaling kan der opkræves renter og gebyrer efter gældende regler, og kravet kan overdrages til inkasso.Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved LejFestens værneting, medmindre ufravigelige forbrugerregler siger andet.Force majeure
Lejfesten er ikke ansvarlig for forsinkelse eller manglende udlevering/levering/afhentning, hvis dette skyldes force majeure.
Force majeure er ekstraordinære forhold uden for LejFestens kontrol, som LejFesten ikke med rimelighed kunne forudse eller afværge, herunder (ikke begrænset til) krig, terror, sabotage, brand, naturkatastrofer, epidemi/pandemi, myndighedspåbud, strejke, større drifts- eller IT-nedbrud, længerevarende strømsvigt, alvorlige trafikale forhold samt lukning af broer/færger og øvrige transportforhindringer (fx Storebæltslukning).
Ved force majeure er LejFestens forpligtelser suspenderet i den periode, force majeure består. LejFesten skal give kunden besked hurtigst muligt.
Hvis force majeure varer mere end 7 dage, kan begge parter annullere den berørte del af ordren uden erstatningsansvar. Betaling for allerede leverede ydelser/udstyr refunderes ikke.
SÆRLIGE VILKÅR PR. LEVERINGSFORM
A) Selvhenter (afhentning/retur på lager)
Kunden afhenter og returnerer udstyret på LejFestens lager til de tidspunkter, der fremgår af ordrebekræftelsen.
Kunden er ansvarlig for korrekt og sikker transport.
B) FLEXLevering (levering/afhentning i fleksvindue)
Ved FLEXLevering kan LejFesten levere op til 3 hverdage før brugsdato og afhente op til 3 hverdage efter brugsdato (som angivet ved bestilling).
Kunden skal sikre adgang og kontaktperson i hele det aftalte FLEX-vindue.
Udstyret skal ved afhentning stå samlet ét sted og være frit tilgængeligt, medmindre andet er skriftligt aftalt.
C) Levering til kantsten
“Levering til kantsten” betyder, at LejFesten afleverer/afhenter ved kantsten/fortov/indkørsel/stueplan eller andet nærmeste tilgængelige sted, hvor bilen lovligt og sikkert kan standse, og hvor 1 mand kan håndtere udstyret forsvarligt.
Der indgår ikke indbæring til etager eller længere transport gennem bygninger, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Kunden bærer risikoen for udstyret fra aflevering til afhentning.
D) Levering og opsætning (inkl. nedpakning og afhentning)
LejFesten leverer og opsætter udstyret som aftalt. Efter brug nedpakker og afhenter LejFesten udstyret igen, medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen.
Kunden skal sikre, at udstyret er frit tilgængeligt ved nedpakning/afhentning, og at adgangsforhold ikke afviger fra det oplyste.
Ændringer på stedet, ekstra ønsker eller ekstra tid (fx pga. adgangsforhold, ventetid, ændret placering) faktureres som ekstraarbejde.