Kunsten at grille en bøf

shutterstock_104728283

Sommeren er over os, og det samme er sommerfesterne under åben himmel med grill og godt selskab, som vi har længtes efter hele vinteren. Står du og skal holde en sommerfest med bøffer fra grillen og hvad der dertil hører, og har du brug for vejledning til, hvordan man steger en bøf til perfektion, har vi her samlet de bedste råd samt videregivet nogle af vores egne erfaringer. 

Inden du griller
Tag kødet ud af køleskabet i god tid inden du skal grille, gerne 1-2 timer før, så det kan opnå stuetemperatur inden du smækker det på din store, professionelle grill. Dette skal du gøre for at undgå, at dine grillbøffer bliver brændt uden på inden det opnår den rette kernetemperatur.
Dernæst skal du sørge for at salte kødet i god tid også – brug en lille teskefuld salt. Nu genkalder du måske det gamle husmorråd, der siger, at salt trækker saften ud af kødet, og at man derfor ikke bør salte kødet før til allersidst. Men rent faktisk viser nyere forskning (ja, der forskes åbenbart i grillbøffer), at kødet mister mindre saft under grillning, hvis det er saltet på forhånd, og at bøfferne derfor på denne måde samlet set er mest saftige.
shutterstock_104728283 (1)
Mens du griller
Hvis du gerne vil opnå en lækker grillskorpe og den lækre rosafarve fra en mediumstegt grillbøf, anbefales det, at du griller bøffen i 1 minut pr centimeter på begge sider ved høj varme – det vil sige tæt på kullene. Er din bøf 3 centimeter tyk, skal den således grilles 3 minutter på den ene side og 3 minutter på den anden side. Hvis du er rigtig fancy og griller med termometer, skal bøfferne være 45 grader for rare, 55 for medium og 65 grader for well done. Derudover er bøffernes tykkelse vigtig – især når du griller. Vi anbefaler, at dine grillbøffer er minimum 2 cm tykke, da det ellers er svært både at opnå den lækre grillskorpe og den optimale kernetemperatur. Endelig bør grillbøfferne have en god fedtmarmorering, da det giver en rigtig lækker smag.

Når du har grillet
Når du har grillet bøfferne på din grill, skal du sørge for, at bøfferne når at hvile i nogle minutter inden du serverer dem.  Så holder bøfferne nemlig bedre på den smagfulde saft, og du og dine gæster kan nyde en lækker, saftig bøf. Mens du venter på, at bøfferne har trukket, kan du byde dine gæster på en forfriskende og iskold slush ice med en af vores slush ice maskiner. Velbekomme!

Den perfekte grill til din grillfest

shutterstock_104728283 (1)

God mad, godt selskab

Sommeren er over os, og det er blevet tid til at nyde lange sommeraftener med god grillmad, kolde øller og i selskab med gode venner. Står du og skal holde en sommerfest, kommer du ikke uden om, at du må finde grillen frem, for man kan ikke holde en rigtigt sommerfest uden sprukne grillpølser og røde grillbøffer. Med grillmad har du mulighed for at imponere dine gæster med dine evner som grillmester, og måske score nogle billige point hos svigermor, hvis du har inviteret hende med. Pigerne er helt pjattede med mænd der kan lave mad, ved du jo nok.

Undgå fiasko

Skal du grille til et større selskab eksempelvis ved et studentergilde eller svendegilde, vil det imidlertid tit være et problem at bevare overblikket og undgå at noget brænder på, hvis du har gang i mere end én grill ad gangen. Da vi alle ved, at der ikke er meget der kan ødelægge en grillfest, som tørre pølser og forkullet brød kan, anbefaler vi, at du anskaffer dig en grill, der er stor nok til, at du kan have al din mad samlet et sted. På den måde sikrer du dig overblikket over slagets gang, og risikoen minimeres for, at forkullede pølsebrød og tørt kød forvandler din fest en fiasko. 

shutterstock_136224017

Succes på madfronten

Med en kæmpegrill fra lejanlaeg.dk har det aldrig været lettere at grille mad til et stort selskab. Med næsten 1 kvm grilloverflade giver denne grill dig plads til nok til, at du kan have al din grillmad samlet på én grill, og du får dermed overblik, og du slipper derfor for at skulle holde styr på flere grille ad gangen. På en af vores solide og professionelle grille kan du tilberede alt lige fra en hel pattegris til uanede mængder grillpølser og røde bøffer, og grillens låg, der let åbnes og lukkes, sørger for, at kullene holder længere, og at dit kød bibeholder smag og saft. Med andre ord er din fests succes på madfronten altså stort set sikret, hvis du har styr på dit isenkræm i form af en ordentlig grill. Vi leverer kvalitetsudstyr, og så er resten bare op til dig. 

Du kan læse mere om vores store kulgrille og reservere en til din næste fest her